top of page

Fuglsø Kro

Bed & Breakfast - Cafe 
Selskaber - Catering
Velkommen

Velkommen til Fuglsø Kro Bed & Breakfast og Café Fuglsø. Jeg glæder mig til at beværte Jer i denne skønne bygning, der dateres tilbage til  midten af 1800 tallet. Helt frem til 2006 blev der drevet kro her, og selvom der i dag ikke er kro med aftenspisning, kalder vi det Fuglsø Kro Bed and Breakfast, fordi bygningen simpelthen hedder Fuglsø Kro.

​

Vi er beliggende i den landsbyen Fuglsø lige midt i Nationalpark Mols Bjerge, omgivet af den skønneste natur, med talrige smukke udsigter over vige og bugter.

​

Vi tilbyder overnatning med morgenmad hele året og i juni, juli og august er der åben i Café Fuglsø - hvor både boende gæster og alle andre kan nyde en let frokost, hjemmebagt kringle eller Dagens Kage - samt stille kaffetørsten eller købe is, øl & vand eller et glas vin.

Lokalet kan desuden lejes som selskabslokale til mindre arrangementer. Læs mere om det under fanen "Cafe Fuglsø" her

​

Fuglsø Kro ligger midt i det naturskønne Mols Bjerge. Landskabet der er dannet af den sidste istid har talrige smukke udsigter, bakker og vige og en enestående natur og kulturarv. Blot 2 kilometers gåtur fra Fuglsø Kro ligger bronzealderhøjene Tre Høje, hvorfra der er 360 graders panoramaudsigt fra Ebeltoft til Århus og kig til 4 vige. Derudover findes der mange dejlige vandreture, cykelstier og badestrande i området. Den charmerende gamle by Ebeltoft med Det Gamle Rådhus, Fregatten Jylland og Glasmusset ligger blot 14 km fra Fuglsø og attraktioner som Kattegatcenteret, Djurs Sommerland, Ree Park og Skandinavisk Dyrepark alle under en times kørsel væk. Lige om hjørnet findes både Memory Lane Rockmuseum -Danmarks første rock-, pop- og ungdomsmuseum, det ligger 1 km fra os, og vores naboer Lars & Kristen har Turridning Molsbjerge - som tilbyder guidede rideture på islandske heste, samt Karpenhøj Naturcenter hvor man kan leje cykler og havkajakker. 

​

bottom of page